Information om ekstraordinært menighedsmøde og afstemning om stiftsbåndsløsning

Information om ekstraordinært menighedsmøde og afstemning om stiftsbåndsløsning

Information om ekstraordinært menighedsmøde og afstemning om stiftsbåndsløsning

# Nyheder

Information om ekstraordinært menighedsmøde og afstemning om stiftsbåndsløsning

En kreds af menighedsmedlemmer (25 fra hver menighed) har anmodet om, at der afholdes menighedsmøde med fornyet afstemning om stiftsbåndsløsning. Dette ønske har menighedsrådene efterkommet, og der afholdes derfor menighedsmøde d. 26. juni 2025 på Klitgården i Tversted.

På foranledning af mødeindkalderne har menighedsrådene i fællesskab udarbejdet nedenstående orientering, der også er husstandsomdelt i de to sogne:

EKSTRAORDINÆRT MENIGHEDSMØDE PÅ KLITGÅRDEN TVERSTED

Denne orientering er udarbejdet og udsendt af menighedsrådene

STEM OM STIFTSBÅNDSLØSNING

TORSDAG den 26. JUNI 2025
Afgiv din stemme i tidsrummet 16.30 – 20.00

Tversted og Uggerbys menigheder, indkaldt efter Menighedsrådslovens § 41 nr. 5, af 25 medlemmer fra hvert sogn ved Ole Madsen mfl.

DAGSORDEN

16.30 – 16.35: Velkomst og valg af ordstyrer

16.35 – 16.50: Dansk gudstjeneste-lovgivning – oplæg af dansk kirkeretsekspert

16.50 – 17.00: Spørgsmål om gudstjeneste-lovgivning fra menigheden, *medier må kun citere fra mødet

20.30 – 20.45: Valgresultatet offentliggøres – også på tversted-uggerby.dk – nordsoeposten.dk og lokalmedier


Vores danske folkekirke er baseret på mange frihedsrettigheder. Herunder retten til at skifte biskoppeligt tilsyn, jævnfør lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning § 8 (LBK nr. 608 af 06/06/2007).

Menighedsrådene har besluttet at benytte sig af denne ret. Derfor var stiftsbåndsløsning et særskilt punkt på det ordinære menighedsmøde den 14. maj 2025. 73,6 % stemte for andet biskoppeligt tilsyn. Loven kræver 75% Ja-stemmer.

Menighedsrådene har i mellemtiden fået mindst 25 skriftlige henvendelser fra menighedsmedlemmer i henholdsvis Tversted og Uggerby sogne, som anmodede om et ekstraordinært menighedsmøde med nyt valg. Menighedsrådene besluttede den 21. maj 2025 på menighedsrådsmøde at efterkomme anmodningerne, og at orientere biskop Thomas Reinholdt Rasmussen om afholdelse af ekstraordinært menighedsmøde den 26. juni 2025.

Det er den korrekte fremgangsmåde, jævnfør Menighedsrådsloven § 41 nr. 5 (LBK 1299 af 08/11/2023).

Valglokalet er ved indgangen - ID-legitimation skal forevises

Man behøver ikke deltage i mødet for at afgive sin stemme

Hvorfor vil Tversted-Uggerby sogne løse stiftsbånd?

- Menighedsrådene vil beholde deres frihedsret – såkaldt liturgisk frihed – i følge gældende lov beskrevet i den autoriserede Ritualbog af 1992.

Hvad er biskoppens særlige nadverkrav?

- Aalborg Stift har særligt pålagt menighedsrådene i Tversted og Uggerby, at der skal afholdes nadver til alle søn- og helligdagsgudstjenester.

Hvad er biskoppens særlige krav for særgudstjenester?

- Aalborg Stift har særligt pålagt menighedsrådene i Tversted og Uggerby, at – når der afholdes alternative søn- og helligdagsgudstjenester - skal dette ansøges og godkendes af biskoppen.

Biskoppens særlige nadverkrav og ansøgnings- og godkendelseskrav for særgudstjenester blev først pålagt menighedsrådene i november 2024. Kravene er en direkte indskrænkning af den folkekirkelige liturgiske frihedsret.

Ifølge Menighedsrådsloven § 38, stk. 2, skal menighedsrådene udelukkende ansøge ved ændringer i klassiske højmesser, søn- og helligdagsgudstjeneste, og når der fraviges den gældende lov i den autoriserede liturgihåndbog.

Tversted-Uggerbys menighedsråd overholder altid disse ansøgningskrav.

Hvilke konsekvenser har stiftsbåndsløsningen?

- Tilsynet med gudstjenesten, prædikeembedet, sakramenternes forvaltning og sjælesorgen ændres fra nuværende Aalborg Stift til kommende stift.

- Først efter et positivt valgresultat undersøges, hvem der kan blive ny tilsynsbiskop.

Hvad forbliver uforandret ved stiftsbåndsløsning?

- Kulturåbne kirker med varierende kirkearrangementer – klassiske højmesser med nadver – børne- og familiegudstjenester – jazzgudstjenester - fyraftensmusik - gudstjenester på plejehjemmet Mariebo. I sognehusene sangaftener - biografarrangementer – mande-/kvindeaftener – konfirmand-/ungdomsarrangementer – babyrytmik – mm.

- Menighedsrådene forbliver organisatorisk og administrativt under Aalborg Stift.

* "Medier må kun citere fra mødet" betyder, at medierne kun har lov til at gengive dele af mødet, og kun i det omfang, det er nødvendigt for at formidle informationen, og i overensstemmelse med god presseskik.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Tversted og Uggerby Sogne   ·   Tversted Kirke: Skagensvej 61, 9881 Bindslev - Uggerby Kirke: Uggerhøjvej 24, 9800 Hjørring       98 93 10 41  

    Tversted: 8482@sogn.dk - Uggerby: 8483@sogn.dk